Dansk lærer søges

DANSKLÆRER

FOKUS Folkeoplysning søger en underviser der har lyst til, og erfaring med, at undervise voksne i dansk. 

Der er tale om en fast ansættelse på 37 timer pr. uge.

Du skal være læreruddannet med dansk som linjefag. Og have erfaring med at motivere og undervise i dansk. Meget gerne indenfor specialområdet, FVU eller ordblindeområdet.

Vores deltagere er voksne der ofte har brug for at styrke de grundlæggende almene kompetencer. Det kan fx være ledige i vores aktiveringstilbud. Men vi underviser også voksne ude på virksomheder, i deres daglige miljø.

Du skal kunne begå dig i en meget omskiftelig hverdag. Og kunne håndtere at undervise på forskellige adresser og i undervisningsmiljøer, der ikke altid er optimale. Det kan fx være i et mødelokale eller i et hjørne af en medarbejderkantine.

Vi ser meget gerne, at du har gennemført en uddannelse som FVU underviser, eller er i gang med uddannelsen. Alternativt at du har en ordblindelærer-uddannelse. Du skal  være indstillet på, at tage nødvendig efteruddannelse sideløbende med undervisningsopgaverne.

Vi lægger vægt på, at du har lyst til at møde alle slags mennesker. Og at du har empati og rummelighed. Humor er det heller ikke nogen ulempe at have.

Ring og hør nærmere hos skoleleder Bjørn Salling på 9812 8844.

Send skriftlig ansøgning og CV til salling@fokus-folkeoplysning.dk senest d. 31. januar 2012.


 

FOKUS beskæftiger 26 fastansatte og ca. 100 der er ansat på timebasis.

Vi har ca. 10.000 kursister om året. Hovedparten på vores aftenskole. Vi har rammeaftale med Aalborg Kommune om Daghøjskoledrift samt aktiveringstilbud. Vores lokaler findes på 4 forskellige adresser i Aalborg by.

Weltklasse!