Tilbud til personer der har brug for særlige hensyn i undervisningen.
fx som følge af gigt, osteoporose, KOL eller fibromyalgi.
Se en samlet oversigt over specialholdene her.
På specialholdene er der højest 8 deltagere og prisen er reduceret. Du kan læse mere om betingelserne
her. Du kan også få vejledning på tlf. 98 12 88 44
FOKUS Folkeoplysning er en aftenskole med bevægelsesaktiviteter for alle mennesker.
Vi lægger vægt på at der er plads til alle. Uanset alder, køn og evt. funktionsnedsættelser. På vores kurser får man en tilpasset træning, men man får også viden om, hvordan træningen virker på kroppen.
FOKUS Folkeoplysning har gennem de senere år opbygget en lang række tilbud til patientgrupper. Fx aktiviteter for osteporoseramte, gigtramte og tilbud til personer der har gennemgået hofte eller knæoperationer. Vi tilbyder træning og bevægelse tilpasset de enkelte målgrupper samt socialt samvær – cafémøde kalder vi det.
Vores undervisning tager udgangspunkt i begrebet Tilpasset Bevægelse (TIB) som en fællesbetegnelse for idræts- og bevægelsesaktiviteter, der er tilrettelagt for mennesker med nedsat funktionsevne som led i rehabilitering og sundhedsfremme, forebyggelse og behandling. Det vigtige er, at den enkelte deltager får lyst til, og mulighed for, at skabe en aktiv tilværelse og derigennem opnå en øget sundhedstilstand.
Vores motto er at ”Træningen skal være sjov og lærerig.”
Kompetente undervisere.
Tilbud til personer der har brug for særlige hensyn i undervisningen kræver meget kompetente undervisere. Så der kan skabes tryghed for deltagerne i forhold til deres evt. funktionsnedsættelser. Vores undervisere er uddannede fysioterapeuter, afspændingspædagoger m.m. og de fleste med flere års erfaring inden for området. Undervisernes CV kan ses ved de enkelte hold.
Cafémøder giver sammenhold
Flere af holdene afsluttes med cafémøde
Formålet med cafémøderne er, at etablere et socialt fællesskab på holdene. Det er vores erfaring, at det styrker motivationen til at deltage, og det giver livskvalitet for de mennesker der er med.
På Thistedvej 58 og Dannebrogsgade har vi velegnede cafémiljøer. I Nordkraft kan man benytte træningslokalet som ramme for cafémødet. Det er også muligt at benytte DGI’s café som serverer kaffe, kage m.v. til meget rimelige priser.
På det første cafémøde, vil instruktøren fra FOKUS lægge op til, at en eller flere frivillige fra holdet vil være behjælpelig med det praktiske omkring cafémødet.
Vores aktiviteter foregår 4 forskellige steder i byen
FOKUS Folkeoplysning, Dannebrogsgade 43, 9000 Aalborg. Hvor vi har 3 bevægelsessale, alle er tilgængelige for kørestolsbrugere. Der er nyindrettet café- område.
FOKUS Nordkraft, niveau 5, 9000 Aalborg. Hvor vi har 2 veludstyrede bevægelseslokaler. Et af lokalerne er udstyret med et lille køkken, hvor det vil være muligt at tilberede lettere café-forplejning.
Der er omklædnings- og badefaciliteter i umiddelbar nærhed af træningslokalerne. Alle lokaler er tilgængelige for kørestolsbrugere.
FOKUS Fitness, Thistedvej 58, Nørresundby. Nyindrettet med motionsrum, 2 bevægelsessale, café m.m. Huset er handicaptilgængeligt. Der er omklædnings- og badefaciliteter i huset. Alle lokaler er tilgængelige for kørestolsbrugere.
Hotel Scheelsminde, hvor vi lejer svømmehallen til bassintræning. Hyggelige og rare omgivelser hvor vi har svømmehallen helt for os selv. Vandtemperaturen er ca. 30 grader. Scheelsminde har ikke faciliteter til kørestolsbrugere.
Muligheder for udvidelse
FOKUS har mulighed for at udvide antallet af hold og fagudbud i takt med efterspørgslen.
Vi vil fx kunne tilbyde træning indenfor spinning/bodybike, yoga, Tai Chi, meditation, cirkeltræning,kost/ernæring og meget mere.
I 2012 åbner vi motionsafdeling i Aalborg Øst, i det nye sundhedscenter.